Brusehjørne femkantet


Femkantede bruseafskærmninger af høj kvalitet

Her finder du FlotteBade.dk´s udvalg af femkantede brusehjørner.
En femkantet bruseniche består typisk af to faste paneler, som er monteret på hver sin væg i et hjørne. Imellem de to vægge er monteret enten en enkelt dør, eller en dobbeltdør.
En praktisk løsning, som pga. den skrå front, tager minimal plads på gulvet i badeværelset, men som stadig giver dig mulighed for at få en stor og rummelig bruseniche.


FlotteBade.dk sælger udelukkende produkter fra anerkendte producenter, som Breuer, Unica Line og Cassøe. Vi fører også bruseafskærmninger under vores eget mærke Balneo, som er en række standardprodukter, fremstillet i samarbejde med danske producenter.
Derfor er vi sikre på, at du får en bruseafskærmning, som du vil sætte pris på og have stor glæde af mange år ud i fremtiden.
Valgmulighederne er mange, med forskellige glastyper, hængsler, profil farver og størrelser.

Mange valgmuligheder

Klart glas; er stadig det foretrukne valg for de fleste, da det bevarer rumfornemmelsen, og lukker alt lyset ind. 

I dag er det muligt af få en ekstra klar glastype, som kaldes diamant glas. Her har man fjernet de metalrester, som findes i glas, og som kan få glasset til at se en smule grønt ud, specielt på kanterne. Diamantglas findes indenfor både klart glas og frostet glas.

Frostet glas; Også kaldet matteret, satineret mm. er en glastype, som ikke er gennemsigtig, men har fået en behandling, så man kun kan ane skikkelser bag glasset. Det er nemmere at holde rent end klart glas, da man ikke ser kalk, snavs og fingeraftryk, så nemt som på klart glas. Til gengæld lukkes der ikke så meget lys igennem, og det virker mere bastant, end klart glas.

Af andre gastyper, som er populære, kan nævnes gråtonet glas, eller mønstret glas med for eksempel tern, eller striber.

 

Et femkantede brusehjørne kan som regel vælges i to typer.. en hvor de faste vægge er monteret i enkle beslag 3-4 steder på glasset, alt efter størrelse, og hvor døren er monteret hængsler.

Eller du kan vælge en type hvor de er monteret i gennemgående profiler langs væggen, og- eller i gulvet. Dette sikrer en mere vandtæt løsning, end en løsning med beslag.

Så på badeværelser, som bruges ofte, eller hvor gulvet har forkert, eller kun ganske lidt fald, kan det være en fordel at vælge et hjørne med profiler. Man skal dog altid forvente at der vil komme en smule vand ud på ydersiden. Ikke mindst fra dørene, når de åbnes og lukkes.

 

I dag er det stadig populært at vælge profiler og beslag i børstede eller blanke overflader, men se sidste par år har farver som messing og sort fået et stort comeback.

Det giver dig mulighed for at få en bruseafskærmning som træder frem og skinner igennem i rummet, i forhold til de mere diskrete profiler i alu.

Også på specialfremstilling

Mange femkantede bruseløsninger fra FlotteBade.dk, leveres i en række standardstørrelser. Men i mange tilfælde, er det også muligt at få fremstillet, så det passer præcis til jeres badeværelse. Det kan være at I vil have at den ene væg skal være større end den anden, eller at døren skal have en bestemt størrelse.

 

Så er I ude efter et femkantet brusehjørne efter mål, eller har I spørgsmål til nogle af produkterne på vores hjemmeside, så er du naturligvis velkommen til at kontakte FlotteBade.dk.
på info@flottebade.dk eller telefon 28784797.